DNV Verificering
DNV er AgreenaCarbons certificerings og verificerings organ. Vores program og vores carbon certifikater er verificerede af DNV.

DNV er en uafhængig ekspert i garantier og risikostyring. Drevet af en mission om at beskytte liv, ejendom og miljø, gør DNV det muligt for virksomheder at tage kritiske beslutninger på baggrund af fakta og troværdige indsigter. Ved at fremme sikkerhed og bæredygtighed, er DNV med til inspirere og finde løsninger til at tackle globale udfordringer og drive globale omstillinger.

DNV er et af verdens førende klassificerings selskaber og en anerkendt rådgiver, der støtter virksomheder i at sikre den højeste kvalitet indenfor performance, produkter, mennesker, faciliteter og forsyningskæder.

Cool Farm Tool
Vi har indgået et samarbejde med Cool Farm Alliance og benytter deres Cool Farm Tool, udviklet af University of Aberdeen. Cool Farm Alliance er en alliance, der forsøger at samle landmænd, NGO’er, multinationale fødevare producenter, samt detailhandlen, med det formål at promovere dyrkningsformer, der kan være med til at mindske udledningen af drivhusgasser.

Cool Farm Tool (CFT) er en online beregningsmodel, der udregner landmænds drivhusgasudledning, fugtniveauer og biodiversitet. Modellen er industriens standard værktøj til specifikke beregninger af drivhusgasser.

Vi har bygget AgreenaCarbon udregneren på baggrund af CFT modellen, hvilket gør os i stand til at kvantificere drivhusgasudledningen og carbonoptaget for de specifikke marker, der er tilmeldt vores carbon program. Udregningerne laves på baggrund af en variation af forskellige informationer og parametre der blandt andet relatere sig historisk dyrkningspraksis og nuværende markdata.

Hummingbird
Hummingbird Technologies er en satellitbilledevirksomhed, der ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning gør det muligt at identificere markgrænser samt lave vurderinger af NDVI (Normalized Difference Vegetations Index).

Satellitbillederne gør Hummingbird i stand til at lave afgrødespecifikke analyser af marker. Disse analyser bruger vi til monitorering af markgrænser, plantedække (hovedafgrøder og efterafgrøder), samt pløjepraksis.

Herunder er en liste over de parametre der tages højde for i AgreenaCarbon programmets kvantificering af reduktioner og opsamlinger af drivhusgasser. Alt i alt bidrager disse praksis til dyrkningen af sundere afgrøder, samtidig med at der oplagres atmosfærisk kulstof (CO₂). Derved skabes der mere modstandsdygtige fødevarekæder, øget biodiversitet i landbrugets økosystemer ved flere bier og insekter, samt forbedrede vandmiljøer.

Efterafgrøder
Formålet med efterafgrøder er primært at forbedre jordforholdene. De plantes efter høsten af hovedafgrøden, for at opretholde et grønt plantedække hele året rundt. Fordelene ved et plantedække hele året rundt er jordstabiliteten forbedres (den såkaldt “soil aggregate stability”), risikoen for erosion og udvaskning af næringsstoffer reduceres, forbedret nedsivning og evne til at holde på vand, reduceret risiko for sygdomme, ukrudt og skadedyr, samt forbedret biodiversitet. På meget våde marker er efterafgrøder desuden med til at reducere fugtigheden i jorden inden den næste hovedafgrøde.

Potentielle risici: Omkostningerne til såsæd, brændstof og øvrige såomkostninger kan måske overstige fordelene ved efterafgrøder på den korte bane, men i et længere perspektivet vil man opleve de ovennævnte forbedringer. Det skal pointeres, at klimaet samt dyrkningspraksis har en indflydelse på fordelene ved efterafgrøder. Visse efterafgrøder kan desuden være svære at fjerne, hvilket skaber den risiko at de kan blive til ukrudt.

Minimal forstyrrelse
Reduceret jordbearbejdning samt pløjningsfri dyrkningsformer leder til mindre erosion, mindre jordpakning grundet mindre brug af maskiner – og dermed også lavere brændstofudgifter og lønudgifter. Der er desuden et mindre tab af fugt i jorden – alt i alt en sundere jord.

Potentielle risici: Ved en omlægning til reduceret jordbearbejdning kan der være ekstra omkostninger til udstyr. Der kan desuden være en stejl læringskurve ift. nye dyrknings teknikker, en potentiel stingning i sprøjtemængden, samt risikoen for, at der over tid dannes afvandingskanaler grundet ensformigt vandafløb.

Organisk gødning
En af hovedkomponenterne i en mere klima- og miljøvenlig dyrkningspraksis er brugen af organisk gødning, eftersom det i høj grad medvirker til at forbedre jordens humusindhold, samt aktiviteten i jorden. Sammenlignet med kunstgødning er organisk gødning ofte billigere, samtidig med at de indeholder flere mikronæringsstoffer. Organisk gødning reducerer udvaskningspotentialet og udledningerne fra forsyningskæderne, og de har potentialet for at levere N til fremtidige afgrøder.

Potentielle risici: Næringsindholdet i organisk gødning variere og de spredes oftest ud når der ikke er afgrøder på marken. Desuden kræves der flere maskiner til organisk gødning, samtidig med at gødningen kræver de rette biologiske processor, før end at den kan blive tilgængelig for afgrøderne. Endeligt så er udbudet af organisk gødning begrænset.

Håndtering af planterester
At efterlade planterester på marken, enten ved at snitte dem eller nedvisne dem, beskytter markens øverste jordlag og gør marken i stand til at modstå erosionseffekter fra vind og vejr. Planteresterne med til at forbedre biodiversiteten, både i og over jorden. Desuden så vil udledninger, der er afhængige af de rette C:N forhold mindskes (såsom NOx gasser og methan), samtidig med at der vil ske en lavere næringsudvaskning (af N og P). I varmere klimaer vil planteresterne desuden være med til at holde på fugt.

Potentielle risici: Ved nitrogenholdelige planterester kan der ske en højere udledning af netop nitrogen. Der kan desuden være en højere risiko for svampesygdomme i våde klimaer, samt et lavere økonomisk udbytte hvis man er vant til at sælge planterester.

Aktiv afgrøderotation
Velplanlagte afgrøderotationer er en effektiv måde at forbedre markforholdene på. Afgrøderotation er den dyrkningspraksis hvor man skiftevis planter forskellige afgrøder på den samme mark, for på den måde naturligt at bekæmpe sygdomme og ukrudt, samtidig med at man forbedrer bl.a. mængden af næringstoffer i jorden. Kombinationen af disse resulterer i forbedret humusindhold, jordstruktur, samt lavere erosions og oversvømmelsesrisiko.

Potentielle risici: Tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden til efterfølgende afgrøder kan være mindre (især efter bælgplanter), der kan opleves lavere udbytter grundet mangel på erfaring med specifikke afgrøder og der kan opstå ekstra omkostninger til nyt udstyr.

Mindsket brændstofforbrug
At praktisere reduceret jordbearbejdning mindsker brændstofforbruget markant, hvilket er med til at reducere udledninger og omkostninger i forsyningskæderne.

Potentielle risici: Den mindskede brug af maskiner kan kræve at nogle maskiner bliver udskiftet. Desuden er det sjældent muligt at nedsætte brændstofforbruget uden samtidig at ændre andre praksis.

Additionalitet er defineret som handlinger, der sker som følge af programmet, og som ikke ville være sket i fravær af programmet.

Vi sikrer additionalitet ved at fjerne de barrierer der er, for at omstille og opretholde regenerative landbrugspraksis på tværs af de europæiske landbrug. Det gør vi får at reducerer udledningen af CO2 til at atmosfæren, og for lagre yderligt CO2 i jorden.  

Ved at tilbyde uddannelse og finansielle incitamenter, fokuserer programmet på de to største barrierer der er, for at landmanden omstiller sit landbrug til regenerativt landbrug (RA).

Finansielle barrierer
I omstillingen til regenerativt landbrug, er der to primære finansielle barrierer:

1. Investering i nye landbrugsmaskiner
2. Risiko for lavere markudbytte på kort sigt

Disse finansielle barrierer imødekommer vi ved at udbyde vores CO2æ-certifiserings program, hvor landmænd har mulighed for at få medfinansieringen for deres omstilling, ved at sælge certifikater svarende til den mængde CO2æ som de sparer atmosfæren for.

Manglende viden
Regenerativt landbrug er en helt ny måde at dyrke sine marker på, og derfor kræver det ny viden og god rådgivning for at sikre, at omlægningen sker på den mest fordelagtige måde, både for klimaet og for økonomien – hvilket går hånd i hånd.

Derfor har vi som en del af AgreenaCarbon oprettet en online læringsplatform, hvor igennem landmænd kan få de råd og den vejledning, som de har behov for. Platformen tilbyder yderligt direkte rådgivning fra dygtige, specialiserede agronomer, for at sikre, at landmanden bliver hjulpet bedst muligt på vej.

Bemærk: Vi har hentet inspiration fra Verra: AFOLU Non-Permanence Risk Tool og Verra: VSC Program Guide v4.0., og har valgt at justere den specifikke tilgang, da der er visse risikofaktorer, der ikke er anvendelige, samt at programmet ikke overvejer agroforestry -faktorer, som disse værktøjer primært er designet til.

”Permanence” refererer til den tid, hvor kulstof vil blive lagret, efter at det er blevet udskilt i kulstofpuljer (25 år). Kulstoffet, der er lagret i jord og i biomassen over jorden, kan frigøres til atmosfæren enten ved naturlige processer eller ved forstyrrelser i jordlaget.

Alle Agreena-landmænd skal bidrage med en procentdel (20%) af deres verificerede certifikater til AgreenaCarbon Non-Permanence Buffer, som bliver overført til en buffer-pulje, der ikke bliver solgt. Dermed imødekommer vi den usikkerhed der for, at der noget af det lagret CO2 bliver frigjort, og sikre dermed at de solgte certifikater holder deres lovede værdi.

Buffer tildeling

Vi er opmærksomme på de risici og usikkerheder, der er forbundet med estimater om binding og frigivelse af kulstof. Og det er derfor, at vi har vores ”non-permanence buffer”. Bufferen størrelse afhænger af den kontrakttype, der er indgået med landmanden, og er baseret på følgende identificerede risici:

1. Usikkerheder i krediteringsperioden
   Vi antager, at der er en risiko for at nogle landmænd ikke overholder vores regler i forhold til dyrkningspraksisser. I så fald vil vi trække fra vores buffer-pulje for at godt gøre for de ikke længere gyldige certifikater.
2. Usikkerheder i vedligeholdelsesperioden
   Forpligtelsesniveauet er forskelligt alt efter kontrakttype, og derfor vil der – alt efter kontrakttypen – være varierende usikkerheder forbundet med vedligeholdelsesperioden. Bufferens størrelse justeres derefter.
3. Usikkerheder forbundet med naturforekomster (f.eks oversvømmelse ellers brand)
   På trods af, at risikoen forbundet med dette punkt er lav, har vi valgt at tilsidesætte en del af buffer-puljen til usikkerheder forbundet med naturforekomster. Den tildelte andel dækker desuden over faktorer påvirket af klimaforandringerne (f.eks oversvømmelse og brand). Vi har valgt at tildele 3 % af vores buffer pulje til at tage højde for disse usikkerheder.
4. Usikkerheder forbundet med kvantificering
   For eksempel i forbindelse med modeller, målinger og additionalitet.
   For at afhjælpe usikkerheder i forbindelse med modeller for udlednign sammen med andre aspekter, der kan bringe additionaliteten i fare, har vi tildelt 15% på buffer for at tage højde for denne usikkerhed.

Bemærk: Vi har hentet inspiration fra Verra: AFOLU Non-Permanence Risk Tool og Verra: VSC Program Guide v4.0., og har valgt at justere den specifikke tilgang, da der er visse risikofaktorer, der ikke er anvendelige, samt at programmet ikke overvejer agroforestry -faktorer, som disse værktøjer primært er designet til.

Alle AgreenaCarbon-certifikater udstedes, handles og trækkes tilbage på AgreenaCarbon-registret, hvor certifikater tildeles unikke serienumre for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling eller dobbeltsalg.

Vores programregister er en intern database for certifikater med en online kontoadministrationsplatform. Formålet med registret er at sikre fuldstændig sporbarhed og gyldighed for alle CO2æ-certifikater.

Registret er ansvarlig for registrering og visualisering af registrerede projekter, validerede certifikater og sikrer, at alt behandles i overensstemmelse med AgreenaCarbon-reglerne. Programregisteret står for opbevaring, overførsel, tilbagetrækning og annullering af certifikater; styring af buffercertifikater; og vedligeholdelse af depotydelser og registreringer af lovligt ejerskab af certifikater.

Registreringsdatabasen er tilgængelig via en online platform, hvor certifikatkontosaldoen også kan ses.

Et certifikat kan være:

• Transferable: certifikatet er tilgængelige for salg
• Retired: certifikatet er solgt
• Cancelled: Annulleret certifikat grundet manglende overholdelse af vores minimumskrav, eller en landmand ophører samarbejde før tid.

Monitorering-, rapportering- og verificering- (MRV) proces.

Vores MRV-proces er essentiel for at vi kan garantere validiteten af vores proces og af vores certifikater.

Processen er del i tre hovedkategorier:

1. Kvalitetssikring: udføres af vores Customer Success afdeling. Her bekræftes hensigten med programmet, for at sikre forståelse for datainput og next steps.
2. Kvalitetskontrol: Processen med at køre vores mark-niveau rapporterede date fra den ’virkelige verden’ gennem indledende modeller og data mønstre, og parret med satellitbillede-data for at bekræfte at aftale markpraksis overholdes. Der udføres også tilfældige inspektioner på diverse gårde.
3. Trejdeparts verificering: vores trejdeparts verificering håndteres at det internationalt anerkendte verificeringsorgan DNV, som verificerer både AgreenaCarbons metode, kvalitetssikring og kvalitetskontrols proces, samt kvantificerer reduktioner for derigennem verificere de udstedte certifikater.

Vilkår for landmænd i vores AgreenaCarbon program

Landmænd kan vælge at tilmelde sig programmet i 5 eller 10 år, eller de kan prøve vores optjeningsmodel, hvor de har fleksibiliteten til at være en del af vores program i et år ad gangen. I optjeningsmodellen modtager de deres udbetalinger fordelt ud over en femårsperiode og får kun udbetalinger i de år, hvor de er en del af vores program.

AgreenaCarbon verificerer landmandens reducerede CO2æ fra markerne, og omsætter derefter reduktionerne til salgbare CO2æ-certifikater. Herefter er landmændene forsat ejere af certifikaterne og reduktionen, og de kan nu bestemme, hvad de ønsker at gøre med dem. De kan enten sælge dem, beholde dem (og evt. sælge dem senere), eller de kan få AgreenaCarbon til at sælge dem for dem.

Her er det meget vigtigt at pointere, at certifikaterne kun kan sælges én gang – udstedte certifikater trækkes tilbage ved salg, så vi ikke risikerer at de sælges flere gange.

Hvis en landmand ønsker at forlade vores program tidligt, er det muligt. Landmanden skal dog forsat overholde minimumskravene gennem hele kontraktperioden, og vil blive bedt om at betale et overvågnings- og verifikationsgebyr for at dække vores omkostninger til satellit- og datakontrol.

Gør landmanden det, vil han eller hun blive betragtet som en ”god leaver”:
Landmand forlader, men overholder minimumskravene for dyrkningen af hans marker, og abonnerer på vores overvågningstjeneste af markene. Her vil der ikke være noget krav om tilbagebetaling eller tilbageholdte betalinger.

Gør landmanden ikke det, vil han eller hun derimod blive betragtet som en ”bad leaver”:
Hvis en landmand forlader og ikke abonnerer på vores overvågningstjeneste, betragtes de som en “bad leaver”. På en fast model vil de blive bedt om at tilbagebetale op til 3 års udførte betalinger. På en optjeningsmodel beholder vi alle fremtidige betalinger.

Vilkår for købere i vores AgreenaCarbon program

Målet med AgreenaCarbon er at have en netto positiv effekt på klimaet og hjælpe med omstillingen til et grønnere landbrug. Ved salg af certifikater enten via AgreenaCarbon eller en ekstern mægler har programmet skitseret en køberbetingelse, der kræver, at køberen har en implementeret en miljø-, social- og styringspolitik (ESG), der søger at reducere og fjerne deres scope 1, 2 og 3 udledninger (se mere under punktet ”ESG”). I screeningsprocessen vil AgreenaCarbon enten uafhængigt vurdere offentligt tilgængelige ESG -raporter eller anmode om en kopi fra køberen.

Når købere opfylder vores krav til certifikatkøb, vil AgreenaCarbon derefter garantere, at alle indkøbscertifikater forbliver permanente på ubestemt tid ved hjælp af vores programbufferramme.

AgreenaCarbons certifikater versus andre CO2æ-certifikater

Markedet for certifikater har indtil nu hovedsageligt fokuseret på vedvarende energi og skovbrugsprojekter, hvor certifikater er blevet genereret gennem førende standarder som VCS og Gold Standard.

Samtidig ved vi, at vi skal tage afgørende handlinger i dette årti for at sikre, at vi opfylder målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Derfor er det vigtigt, at nye projekter til reduktion og fjernelse af kulstof udvikles og implementeres i stor skala.

Idéen om CO2æ-certifikater fra landbrugs erhvervet er relativ ny, og det er på trods af, at potentialet her er rigtig stort. Da vi havde AgreenaCarbon på tegnebrættet, søgte vi inspiration fra disse andre førende standarder og har udviklet dem yderligere ved at opbygge vores egen landbrugsfunderet, videnskabelige, skalerbare og velegnede metode, der præcist afspejler drivhusgasprotokoller, regnskabs- og kvantificeringsprincipper.

Mark-certifikater versus andre carbon projekter

Den mest kendte og vel anvendte form for kulstofudligning er ved træplantning. Træplantning er en vigtig del af vores løbende løsning på klimaændringer, men vil ikke opnå de krævede resultater alene. Træer tager over 20 år for at få den ønskede effekt, og hvis FNs skøn er korrekte, har vi ikke 20 år til at vente. Marker har derimod et meget mere øjeblikkelig kulstoffjernelses- og reduktionspotentiale, som vi kan opnå på bare et års afgrøde. Og det kan vi gøre samtidig med, at den også producerer fødevarer, understøtter biodiversiteten og lokalmiljøet.

AgreenaCarbon versus andre mark-certifikater.

Det er vigtigt at certificeringsprogrammerne er enkle og skalerbare nok til, at landmænd kan forstå og bruge dem i deres dagligdag. Landmænd leder efter enkle og praktiske beslutningsværktøjer til at forstå deres klimaaftryk og effekten af ​​de handlinger, de tager. Hos Agreena mener vi, at de nuværende certificeringsprogrammer for landbrug er for komplekse, dyre og uholdbare til, at landmænd kan bruge dem i hverdagen. Derfor har vi opbygget vores metode, online beregningssystem og læringsplatform med udgangspunkt i simplicitet, for at lægge de bedste værktøjer og den bedste viden i landmændenes hænder. Landmanden kan dermed træffe forretningsbeslutninger der ikke alene er baseret på afgrødeudbyttet, men også på den betydning deres praksis har for klimaet.

FN’s Klimapanel (IPCC)

FN´s Klimapanel (IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 af den meteorologiske verdensorganisation (WMO) og FN´s miljøprogram (UNEP) som opfølgning på Brundtland-rapporten “Vores fælles fremtid”. Panelet skal på baggrund af den videnskabelig litteratur vurdere omfanget og forståelsen af klimaændringer og deres virkning. Desuden vurderer panelet mulighederne for såvel tilpasning som modvirkning af fremtidige klimaændringer. 195 stater er medlem af FN’s Klimapanel.

AgreenaCarbon anvender vejledning fra IPCC Task Force om nationale drivhusgasinventarer (TFI). Task forcen er ansvarlig for at udvikle og forfine internationalt vedtaget metoder og software til beregning og rapportering af nationale drivhusgasemissioner og fjernelser. CFT-softwaren, der benyttes af AgreenaCarbon gør brug af Global Warming Potential (GWP) for forskellige drivhusgasser, der er angivet i FN’s Klimapanels vurderingsrapport nr. 4, og opdateres i overensstemmelse med rapporten.