Pressemeddelelse: Agreena opkøber britiske Hummingbird Technologies
PRESSEMEDDELELSE
Europas førende virksomhed for handel med klima-certifikater inden for landbrug, danske Agreena, opkøber britiske Hummingbird Technologies
(Kbh., 28.07.2022) Danske Agreena konsoliderer med opkøbet af Hummingbird Technologies sin markedsledende position på det hastigt voksende europæiske marked for certificering af den klimavenlige produktionsmetode regenerativt landbrug. I det regenerative landbrug anvender landmændene en række klimavenlige landbrugsmetoder, der reducerer CO2-udledningerne og gør jorden til et kulstofdræn, som binder CO2 fra atmosfæren.
Gennem Agreenas platform, AgreenaCarbon, bliver CO2-reduktionerne og -bindingerne omdannet til CO2-certifikater, som landmændene kan sælge - og som er med til at fremme og finansiere den grønne omstilling i landbruget.
Tech gør forskellen
Hummingbird Technologies er med kunstig intelligens banebrydende i at monitorere og verificere landmandens processer i marken, hvilket understøtter validiteten af certifikaterne.
Opkøbet er et tydeligt eksempel på den nye dynamik, hvor landbrugets grønne omstilling løftes med tech – i dette tilfælde via med præcisionsdata fra løbende overvågning af marker, der bearbejdes med kunstig intelligens.
Opkøb, der muliggør yderligere ekspansion
Agreena og Hummingbird har i flere år haft et tæt samarbejde, og opkøbet er et vigtigt strategisk skridt for begge virksomheder. Agreenas værditilbud bliver styrket, og resultatet bliver en ny virksomhed med flere end 80 medarbejdere. Ud over de 13 markeder i Europa, hvor Agreena i dag er aktiv, vil opkøbet forberede virksomheden til at indtage både Amerika og Australien.
”Agreena har en vision om at være en international løftestang for fremtidens regenerative landbrug, og med en endnu stærkere tech-platform får vi et væsentligt skub fremad”, siger Simon Haldrup, Co-founder og CEO for Agreena. ”Vi har undersøgt markedet for avancerede teknologiske løsninger grundigt, og med dette opkøb skalerer vi ikke kun – vi er også med til øge kvaliteten på CO2-markedet for landmænd og for de virksomheder, der køber certifikater som et led i deres grønne omstilling”.
Det perfekte match
”Hummingbird og Agreena er pionerer inden for det, der nu er en blomstrende regenerativ landbrugsøkonomi. Vores komplementære teknologier har gjort det muligt for markedet at udvikle sig, og derfor er det nye partnerskab det perfekte match”, udtaler Alexander Jevons, CEO for Hummingbird Technologies. ”Ægteskabet er en naturlig videreførelse i en modnende og hastigtvoksende branche.”
Agreena vil derfor nu lægge anseelige ressourcer – finansielle og kommercielle – i atudvikle Hummingbirds teknologi og udbrede den globalt.
Om Agreena
Agreena blev grundlagt i 2018 af to visionære landbrugs- og digitalisering-specialister, Ida Boesen og Julie Koch Fahler, med økonomisk rygstøtte af ledende visionære danske landmænd. I 2019 kom Simon Haldrup med som medejer og CEO. Siden har virksomheden styrket sin position som fintech-virksomhed med fokus på et fremtidigt klimamæssigt og økonomisk mere bæredygtigt landbrug.
Agreena har udviklet markedets mest avancerede softwareplatform til at udstede og handle med CO2-certifikater inden for landbrug. AgreenaCarbon-programmet følger høståret og giver landmændene mulighed for hvert år at høste værdien af den klimaindsats, de skaber i marken.
Om Hummingbird’s AI-teknologi
Hummingbird Technologies blev grundlagt i 2016 af Will Wells og leverer avanceret måling fra satellit og analyser baseret på kunstig intelligens af vækst- og jordbundsforhold. Virksomhedens MRV-teknologi (MRV for Monitorering/overvågning, Rapportering og Verificering) rapporterer automatisk om processerne i marken.
Det gælder f.eks. dækafgrøder, jordbearbejdning og sædskifte, sporing af grønt plantedække og løbende overvågning af aktiviteter på markerne. Det gør det muligt for landmænd med høj præcision og kvalitet at videresælge deres klimacertifikater via Agreenas platform, så de kan finansiere deres grønne omstilling. Tredjeparts verificering via Norske Veritas (DNV) and ISO-akkreditering af processen kommer oveni.
Will Wells, der vil slutte sig til Agreena som rådgiver, overlod sidste år CEO-rollen til Alexander Jevons.
###
KONTAKT
Jesper H. Christensen, jesper@nextwork.as + 45 25572121
Ole Østergaard, ole@nextwork.as +45 27500665
Erica Johnson, erica.johnson@agreena.com +45 31524980
Agreena vinder indpas på store europæiske markeder
Agreena vinder indpas på store europæiske markeder
To store landbrugsnationer figurerer nu på Agreenas kundeportefølje, der har rundet et tocifret antal markeder.
Læs den fulde artikel hos agriwatch.dk
Ugens startup: Agreena – får landmænd til at høste CO2
Ugens startup: Agreena – får landmænd til at høste CO2
Den grønne omstilling af verdens landbrug er afgørende, hvis vi skal nå de internationale klimamål. I EU er målet 55% reduktion i 2030. I Danmark 70%. Men hvordan finansiere det? Danske fintech Agreena hjælper landmænd med at omlægge til en mere klimavenlig produktion og med at certificere den CO2-besparelse, som landmanden opnår. I dag er Agreena nu både thought- og marketleader i 13 lande, og i den seneste investeringsrunde i januar, fik Agreena 150 mio. kr. med sig hjem.
Læs den fulde artikel hos bootstrapping.dk/a>
Danish Agro og Agreena indgår samarbejde om klimacertifikater
PRESSEMEDDELELSE
4. maj 2022
Danish Agro og Agreena indgår samarbejde om klimacertifikater
Landbrugskoncernen Danish Agro og virksomheden Agreena, der faciliterer handel med klimacertifikater, har netop indgået en samarbejdsaftale. Den betyder, at de to selskaber i fællesskab vil udbrede kendskabet til klimavenlige dyrkningsformer samt tilhørende mulighed for udstedelse af klimacertifikater hos landmænd.
Danish Agro er dedikeret til at hjælpe landmanden med den grønne omstilling. Landmænd kan f.eks. via ændret dyrkningspraksis optage CO2 i jorden. En sådan omlægning og grøn omstilling generelt kræver investeringer på bedriften. Netop derfor ser Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, spændende muligheder i aftalen.
”Mange kunder har opfordret os til, at se nærmere på klimacertifikater og I vores optik repræsenterer de en reel mulighed for den enkelte landmand til at finansiere den grønne omstilling, siger Henning Haahr og fortsætter:
”Agreena har udviklet en professionel platform til dataindsamling, verifikation og udstedelse af klimacertifikater. De har været en ansvarlig aktør i processen for at udvikle og styrke handel med klimacertifikater. Vi ser en stor potentiel værdi for landmænd og vil gerne udvikle mulighederne sammen med Agreena. En af de store styrker hos Agreena er, at landmanden er i fuld kontrol over, hvad han vil med sine certifikater. Han kan sælge dem, holde på dem eller bede Agreena om at sælge dem for sig. Det er den enkelte landmand, der bestemmer, og det er hos ham værdien af klimaindsatsen lander, og det har været vigtigt for os,” siger han.
I første omgang er fokus på landmænd i Danmark og Baltikum, men det er planen, at samarbejdet skal bredes ud til hele Danish Agro koncernens forretningsområde.
Ida Boesen, der er medstifter af og direktør i Agreena, ser frem til samarbejdet.
"Dette er starten på et langsigtet partnerskab og et stort skridt for dansk landbrug, som har potentiale til at være på forkant med den bæredygtige omstilling. Det repræsenterer vores lands private sektor, der arbejder sammen om at gå forrest og udbrede innovative klimaløsninger på markedet," siger hun og fortsætter:
"I fællesskab muliggør Danish Agro og Agreena en omstilling for at give landmændene ekstra værdi i bedrifterne. Det kan få betydning for langsigtede klimainvesteringer samt fremtidig øget rentabilitet på grund af lavere brændstof- og arbejdsomkostninger, forbedret jordkvalitet, højere vandbindingsevne og næringsstofindhold samt øget biodiversitet", slutter hun.
Eventuelle kontrakter om klimacertifikatprogrammet vil blive indgået med Agreena, som er akkrediteret i henhold til den internationale standard ISO 14064. Selskabets certificeringsprogram og klimacertifikater er tredjepartskontrolleret af Det Norske Veritas (DNV).
For yderligere information, kontakt venligst:
Søren Møgelvang Nielsen Kommunikationsdirektør, Danish Agro Tel.: +45 2332 8274
Fakta om Danish Agro koncernen
Danish Agro Koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger over 5000 medarbejdere og vil i 2022 have en omsætning i niveauet 42mia. kr.
Om Agreena
Agreena blev stiftet af visionære landbrugs- og FinTech specialister, og startede som en digital handelsplatform, der skulle demokratisere og effektivisere handlen med korn. Nu er Agreena en af de første platforme på tværs af Europa, der faciliteter udstedelsen og handlen med klimacertifikater for landmænd. Agreena sætter landmændene først, og hjælper dem til en succesfuld omlægning af deres landbrug. Mere end 150 landmænd fra ti forskellige lande har allerede omlagt til mere klimavenlige dyrkningsmetoder gennem Agreenas carbon program. Programmet følger høståret og giver dermed landmændene muligheden for at høste værdien af deres klimaindsats årligt. Programmet er desuden ISO 14064-2 certificeret og anvender internationalt anerkendte protokoller og beregningsmetoder.
Download pressemeddelelsen som PDF
Agreena: Grønt lys fra EU er en klar blåstempling af carbon farming
EU's opbakning til carbon farming skaber tilfredshed hos Agreena, der udsteder klimacertikater.
Medstifter Ida Boesen ser opbakningen som en legitimering af markedet for klimacertikater.
"Vi er i den grad på vej ind i en spændende fase, hvor både landmænd, innovation og teknologisk udvikling lige pludselig er i fokus og skal til at arbejde side om side, når vi snakker klima og kulstofbinding i landbrugsjord, som nu er ved at være bredt anerkendt som en af de mest lavthængende frugter, når der snakkes klimaløsninger. Regeringer og EU begynder at fokusere på offentlig medfinansiering for at skabe tillid i landbruget og sætte den grønne omstilling i bevægelse, og det forventes at anspore til vækst og skabe mere sikkerhed for landbruget rundt omkring i Europa. Den økonomiske opbakning og medfinansiering, som vi begynder at se tilløb til, vil helt sikkert skabe yderligere momentum for overgangen til regenerativt landbrug"
- Ida Boesen,
Medstifter, Agreena
Webinar: "Planteavlerens forretning ifm kulstofbinding"
Deltag i vores webinar om "Planteavlerens forretning ifm kulstofbinding" onsdag d. 23 marts
Kunne du tænke dig, at blive klogere på bæredygtigt landbrug, carbon-certifikater og AgreenaCarbon?
Så sæt kryds i kalenderen onsdag d. 23. marts, hvor vi afholder et webinar, som handler om lige nøjagtigt omhandler disse emner.
Vi vil gennemgå de spændende muligheder som landmanden og investorer kan få ved at deltage i AgreenaCarbon programmet.
Vi deler succeshistorier, også fra landmænd som præsenterer, og du vil få mulighed for at stille konkrete spørgsmål omkring programmet.
Vi vil ligeledes diskutere de seneste nyheder omhandlende kulstof-certifikater indenfor landbrug.
Til webinaret d. 23. marts har vi følgende agenda:
13:30 Velkommen og introduktion - Ida Boesen, Medstifter
13:50 Landmandens successhistorie & udbytte - Kaare Larsen, Brunbjerggaard
14:10 Seneste om Agreena Certificater - Harald Henriksen, Customer Success
14:20 Q&A
👉 Reservér din plads til vores webinar her.
Agreena intensiverer arbejdet med regenerativt landbrug globalt
Agreena intensiverer arbejdet med regenerativt landbrug globalt
Danske Agreena hjælper landmænd med at foretage en frivillig grøn omstilling – og samtidig gøre den til en god forretning. Med en ny kapitalindsprøjtning på 150 millioner kroner er den grønne virksomhed klar til at tage sit arbejde med regenerativt landbrug og CO2-certifikater længere ud over landets grænser.
Nye EU-planer på vej for carbon-farming og conservation agriculture
Nye EU-planer på vej for carbon-farming og conservation agriculture
EU er på vej med nye tiltag for at sætte regenerative landbrugsmetoder og klimadyrkning på agendaen, viser den nye Cap-reform Soil Health Law samt et lækket kommunikationspapir, der udstikker en fælles EU carbon-strategi, som forventes at blive udrullet tirsdag den 14. december.
Landbruget kan blive en aktiv medspiller i at opnå klimamålene, siger bæredygtighedsmedarbejder i agtech-virksomheden Agreena, der hjælper landmænd med at overgå til regenerativ dyrkning, efter at et EU-dokument er blevet lækket.
På en netop afholdt carbon farming-konference sagde vicepræsident for Europa--Kommissionen, Frans Timmermans, at carbon farming »bidrager med en ny forretningsmodel for jordejere, og det lader os belønne landmænd, skovbrugere samt andre jordbrugere for at passe på naturen. Med vores Carbon Farming Initiative er vores mål at sørge for, at det her også er gode nyheder for landmænds indkomst«.
"At landbruget kan blive en aktiv medspiller i at opnå klimamålene, er derfor gode nyheder, fordi det alt andet lige vil styrke landbrugets position i klimaforhandlingerne", siger Erica Johnson, der er sustainability affairs officer i agtech-virksomheden Agreena, der hjælper landmænd med at overgå til regenerativ dyrkning.
Lær mere om AgreenaCarbon - deltag i vores webinar
Vi har stadig ledige stole til vores online webinar
Vi afholder fortsat vores ugentlige webinar om AgreenaCarbon hver onsdag, som præsenteres af vores venner og samarbejdspartnere Agrovi.
Webinarerne afholdes både på Engelsk og Dansk, og vi vil gennemgå generelle spørgsmål relateret til AgreenaCarbon, men vi åbner naturligvis også op for muligheden, for at stille dykke ned i specifikke spørgsmål relateret til netop din specifikke mark.
Webinaret varer ca. 1 time og Agrovi vil naturligvis gerne hjælpe med de spørgsmål du nu engang måtte have. Såfremt der skulle være nogle aktuelle som kan være relevante at gennemgå på et af disse webinarer, sørger Agrovi også for dette.
Mød Agreena til 'Forget 2050 - The Climate Crisis Cannot Wait!"
Mød Agreena til 'Forget 2050 - The Climate Crisis Cannot Wait!"
Landbrugsjord kan bremse klimakrisen – og vi tror på, at vi har en god løsning på at aktivere dette.
Derfor er vi også glade og spændte over, at vi kan invitere dig til at deltage i Net Zero Now's event under COP26 i Glasgow i år.
Vi er stolte over, at vi får mulighed for at indtage scenen til "Forget 2050 - The Climate Crisis Cannot Wait!” som afholdes af Net Zero Now den 4. November.
Vi vil også stå til rådighed og tage imod jeres spørgsmål og en generel snak fra vores bod fra kl. 11:00-14:00. Så kom forbi og lær mere om, hvordan vi planlægger at fjerne carbon fodaftryk ved brug af Europæisk landbrugsjord.
👉 Få billet til "Forget 2050 - The Climate Crisis Cannot Wait!" her.