Handlende på Commoditrader: vi skal møde hinanden med bud indenfor skiven

Svineproducent HC Gæmelke og Jonas Nue Møller fra R2 Agro har handlet på Commoditrader. De fandt hinanden efter at have forhandlet om prisen.

Svineproducent HC Gæmelke lagde en købsannonce på 70 tons foderhvede på markedspladsen med en pris, som lå i den lave ende i forhold til markedet. Alligevel fik han hveden i hus, da Jonas Nue Møller fra R2 Agro lagde et bud på annoncen. Allerede efter første budrunde, havde de en pris, de begge var tilfredse med. Vi har stillet dem et par spørgsmål om handlen, og hvorfor de bruger Commoditrader.

Hvad?
70 tons Foderhvede

Hvem?
HC Gæmelke, svineproduktion og planteavl, Røj Landbrug
Jonas Nue Møller, Indkøb & Salg af korn, R2 Agro

Hvordan forløb handlen:
HC: Jeg oprettede en profil en sen aften ved 22.30 tiden og blev ret hurtigt valideret. Jeg lavede annoncen med det samme, og næste morgen lå der et bud, som jeg så accepterede henad eftermiddagen. Så det gik faktisk rigtig nemt og hurtigt.

 

Hvordan satte du prisen?
HC: Jeg havde i forvejen forhørt mig hos nogle foderstof folk og landmands kollegaer om, hvad der var af priser i markedet. Jeg vidste også, at en kollega lige havde handlet noget foderhvede på markedspladsen, og at den pris han fik lå lidt under markedsprisen, og så lagde jeg mig lidt under den.

 

Blev der forhandlet om prisen?
HC: Jeg vidste godt, at jeg lå lavt på prisen, men man kan jo være heldig. Jeg fik så et lidt højere bud fra Jonas, som jeg sagde ja til. Jeg ville da gerne have handlet endnu billigere, men jeg synes, det var deromkring prisen skulle ligge. Jeg stod og skulle bruge hveden her og nu, og så var det også første gang, jeg handlede på Commoditrader, så jeg spillede ikke så højt spil – en anden gang kunne jeg måske godt finde på at lave et modbud.

JONAS: Jeg byder kun på annoncer, som er nogenlunde realistiske, for at vi ikke spilder hinandens tid. Det synes jeg denne her var, og derfor var der også kun en kort forhandling og handlen gik hurtigt igennem. Sådan har det faktisk været i alle de handler, jeg har lavet på markedspladsen.

 

Hvorfor bruger du Commoditrader til at handle?
JONAS: Den største fordel for os er, at vi nemt kan udbrede vores netværk – både ift. kunder og leverandører.

HC: Jeg handler normalt med nogle lokale landmænd, men de havde ikke noget foderhvede på lager, og så prøvede jeg med en annonce på Commoditrader. Alt andet lige, kunne det jo også være, at nogle derinde solgte billigere end naboerne – så det er en god måde at prøve markedet af på.

Hvilket potentiale ser du i at bruge Commoditrader i fremtiden?
JONAS: Jeg har ikke så mange varer på lager, og handler typisk fra A til B, så jeg bruger det mest til at gå ind og byde på noget – både køb og salg.  Men vi har også egen fabrik i Hedensted, hvortil vi køber foderbyg og foderhvede og nogle gange havre, og jeg kunne da godt forestille mig, at jeg til høst vil lægge annoncer ud, når vi har brug for at opkøbe.

Mine svenske kollegaer kigger også en del til sverige for at se, om der skulle være noget at handle der, så vi har helt sikkert interesse i at få nemmere adgang til markeder uden for Danmark, fx Sverige, Tyskland og Polen.

HC: På sigt tror jeg, at bruger- og kreditvurderinger bliver afgørende ift. at handle med andre landmænd, så man får den sikkerhed.